​Fertilitet

​Ægdonation

Gør en kæmpe forskel, og bliv ægdonor for ufrivilligt barnløse

I Danmark er der stor mangel på donoræg til kvinder, som ikke selv kan danne egnede æg. Det kan fx skyldes tidlig overgangsalder, sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold, som gør, at de ikke kan blive gravide med egne æg. Bliv ægdonor hos os, og hjælp ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder med at få deres drøm om en familie til at gå i opfyldelse.

Vi sikrer os naturligvis gennem grundig undersøgelse, at kvinden/parret lever op til alle de lovmæssige krav om forældreegnethed.

Krav til dig, der ønsker at donere æg

  • Du skal være mellem 18-35 år
  • Du skal være fysisk og psykisk rask
  • Du må ikke være mor, søster eller datter til manden
  • Der må ikke være kendte væsentlige arvelige sygdomme i din nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn). Det gælder både fysiske sygdomme som psykiske sygdomme.
  • ​Du skal være villig til at blive testet for leverbetændelse (hepatitis B og C), HIV og syfilis

Danske regler om donation af ubefrugtede æg

Behandlingen foregår i Aalborg på vores klinik, men den ene dag æggene skal tages ud, skal du køre til Århus, Højbjerg til den klinik vi samarbejder med dernede TFP. Det er nemt at komme hertil både med bil og offentlig transport.

  • Som ægdonor har du ingen juridiske rettigheder eller forpligtigelser over for barnet/børnene. Du kan endvidere selv vælge, om du vil være anonym eller ikke-anonym donor.
  • Du kan beholde din spiral eller p-stav, selvom du ønsker at blive ægdonor.
  • Du kan donere æg både før og efter, du selv har fået børn; det påvirker ikke dine fremtidige graviditetschancer.
  • Du kan maximalt donere æg 6 gange

Økonomisk kompensation

Du vil få en økonomisk kompensation på 7.000 kr. pr. donation, og vi udleverer den medicin, som du skal bruge under behandlingen. Der ydes ikke herudover ekstra kompensation for transportudgifter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Forløbet som ægdonor

  1. Indledende samtale - Her tager vi os god tid til at tale om, hvad det indebærer at være ægdonor, og gennemgår forløbet.
  2. Tilmelding til behandling - På 1. cyklusdag ringer du til os og får tid til behandlingsopstart og ultralydsskanning.
  3. Første besøg med ultralyd - På 2. el. 3. cyklusdag skannes du. Er alt i orden, skal du starte på hormonstimulationen.
  4. Andet besøg med ultralyd - dage efter skannes du igen for at vurdere antallet og størrelsen af dine follikler (æggeblærer).
  5. Ægløsningssprøjte - Når æggeblærerne er klar, gives en ægløsningssprøjte, som færdigmodner æggene.
  6. Ægudtagning - Foregår i Århus. Du bliver oplyst om datoen i hvert fald 2 døgn i forvejen.

Ægudtagning

Med en fin kanyle suger lægen ultralydsvejledt follikelvæsken med æggeblærerne ud fra æggestokkene. Du får noget smertestillende inden ægudtagningen, og en sygeplejerske er ved din side hele vejen. Du må også gerne have en veninde med dig. Du er klar til at komme på arbejde/i skole dagen efter igen.

Hvordan kommer jeg i gang?

Kontakt os på telefon 98 14 45 55, og få en uforpligtende snak om, hvordan du kan gøre en forskel. Du er altid velkommen til en samtale hos vores erfarne sygeplejerske, inden du bestemmer dig. Hun kan forklare dig alt om behandlingsforløbet.

​Book en konsultation​

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål, hvis du har brug for rådgivning og vejledning. Vi står altid klar med hjælp.

Telefon: 98 14 45 55

Er du allerede patient? Skriv til os via patientportalen.

Hjertevarmt og imødekommende personale, som altid er klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper med alt inden for fertilitetsbehandling og gynækologi

romlogo_2

Adresse

Ved Stranden 22, 1. tv.

9000 Aalborg

Klik her for rutevejledning

Kontakt klinik

Telefon: 98144555

E-mail: info@romgyn.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 10.00 - 12.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.

Om klinikken

​Vi er en speciallægeklinik, som varetager de fleste gynækologiske problemstillinger med hovedvægt på undersøgelse af ufrivillig barnløshed samt fertilitetsbehandling.