​Gynækologi

Celleforandringer i livmoderen – undersøgelse hos speciallæge

Har du fået konstateret celleforandringer i celleskrabet hos lægen?

Hvis du har fået konstateret celleforandringer i livmoderen i forbindelse med celleskrabet hos din egen læge, vil du blive bedt om at bestille en tid til en undersøgelse hos en speciallæge. Din egen læge sender en henvisning, og du ringer blot og bestiller en tid hos os.

Vores klinik er beliggende i Aalborg, og den er let at komme til fra de fleste områder i Nordjylland.

Sådan foregår undersøgelsen hos os

Den videre undersøgelse består i en gynækologisk undersøgelse, hvor vi tager et nyt celleskrab og ser livmodermundens/livmoderhalsens slimhinde efter med et lille mikroskop. Herefter tager vi nogle små vævsprøver.

Når vi har fået svar på disse prøver, typisk efter fire uger, får du besked om graden af dine celleforandringer i livmoderen, og hvilket kontrolprogram der gælder for dig.

Vi svarer typisk pr. e-mail og taler sammen i telefon, hvis det er nødvendigt for dig.

Vi vil også tage en snak med dig om, hvorvidt du er vaccineret for HPV og videre rådgivning herom.

Når vi ser celleforandringer i livmoderhals eller livmodermund, anbefaler vi altid rygestop.

Hvis der svære celleforandringer i livmoderen

Hvis der er tale om svære celleforandringer i de vævsprøver, som vi har taget, så vil du blive tilbudt et keglesnit. Dette er en mindre operation, hvor vi fjerner et kegleformet stykke af din livmoderhals, der hvor celleforandringerne sidder.

Hvad er celleforandringer?

Celleforandringer er ikke kræft. Celleforandringer kan være forstadier, der kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke bliver behandlet.

Mange kvinder får celleforandringer, og mange af disse forsvinder af sig selv uden behandling. Andre forsvinder ikke af sig selv, og de vil i så fald kræve behandling for at sikre, at de netop ikke udvikler sig til kræft.

Ofte er der ingen symptomer på celleforandringer, og derfor er det vigtigt at deltage i screeningsprogrammet hos lægen.

Celleforandringer og graviditet

At få taget en celleprøve eller at få celleforandringer har ikke nogen indflydelse på dine muligheder for hverken at blive gravid eller at gennemføre en graviditet. Ved et keglesnit er der dog nogle få procent, der er i risiko for at føde en smule for tidligt.

​Book en konsultation​

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål, hvis du har brug for rådgivning og vejledning. Vi står altid klar med hjælp.

Telefon: 98 14 45 55

Er du allerede patient? Skriv til os via patientportalen.

Hjertevarmt og imødekommende personale, som altid er klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper med alt inden for fertilitetsbehandling og gynækologi

romlogo_2

Adresse

Ved Stranden 22, 1. tv.

9000 Aalborg

Klik her for rutevejledning

Kontakt klinik

Telefon: 98144555

E-mail: info@romgyn.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 10.00 - 12.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.

Om klinikken

​Vi er en speciallægeklinik, som varetager de fleste gynækologiske problemstillinger med hovedvægt på undersøgelse af ufrivillig barnløshed samt fertilitetsbehandling.